Jeg hedder Joanna Marie Nielsen og er født i 1977.
Jeg har en akademisk baggrund som kandidat i kommunikation, men det er min efterfølgende uddannelse og træning, der giver mig en særlig profil.
I 2008 gik jeg i indvielse som præstinde for at styrke min åndelige åbning og forbindelse. Min interesse for den åndelige virkelighed og drømmenes verden går så langt tilbage, jeg kan huske. Men jeg fandt først mine mentorer som 29-årig og gik i "mesterlære" hos dem.
Gennem flere år fyldte min indvielse og undervisning udefra som indefra hele mit liv. Alt andet socialt som arbejdsmæssigt blev valgt fra. Det, der stod i stedet, var den indre fordybelse.
For at lyset kan brydes gennem en ædelsten må dens rå og matte overflade slibes væk, så dens rene indre stråler frem. Min indvielse udgjorde dette slibearbejde. Ord er fattige for så dyb, intens og krævende en proces og grundtransformation. Men essensen var en indre forædling. En metafysisk død og genfødsel.
En præstinde er først og fremmest et redskab for en større kraft end hende selv, og hendes opgave er at lede denne kraft videre til Jorden via de evner, hun nu har med sig.
For mig er det blandt andet sket gennem det skrevne ord. I 2010 begyndte jeg at skrive om drømme og visioner. Jeg havde selv meget stærke oplevelser og fandt litteraturen mangelfuld. Da den ene side tog den anden, formedes en bog, dernæst to, tre og endeligt fire. Jeg er blevet drevet indefra af min Skytsgud. Værket er en frugt af vores forening.
Det er med den allerstørste glæde, at mine to første bøger nu i 2020 er udkommet og bliver læst og brugt. Og det er med den største taknemmelighed, at jeg i dag gennem samtaler hjælper andre mennesker. Både til at forstå deres drømme og til at finde ind til og udfolde deres inderste væsens natur og kald.
∞
Sommerfuglen må som larve først tage verden ind. Kravle, æde og vokse. Da forpupper den sig og ligger som livsløs, isoleret i dens stilhed. En lille evighed går, hvor intet ses, intet høres. Men under overfladen lægges an til vinger. En skønne dag bryder sommerfuglen sin stramme skal og folder sig ud i sin skønhed - som det, den er.
